Ofte stillede spørgsmål
Pris, binding, tid og hvad du selv skal levere. Svarene står herunder.
Pris og binding
Hvad koster det?
Det svinger fra opgave til opgave, for der er ikke to virksomheder der har brug for det samme. Min SEO-pakke starter ved 1.500 kr., Google Ads ved 6.500 kr. for opsætningen, og en hjemmeside ved 6.500 kr., alt sammen uden moms. Klik ind på den enkelte ydelse, så kan du se hvad der er med. Og du får altid et fast tilbud fra mig, inden jeg går i gang.
Hvordan og hvornår betaler jeg?
Du betaler halvdelen når vi går i gang, og resten når arbejdet er klar. Du får en almindelig faktura begge gange. Der kommer ikke noget oveni undervejs: prisen er aftalt, før jeg går i gang.
Er der binding?
Nej, hverken på annoncer eller SEO. Vil du stoppe, siger du til inden månedens udgang. Jeg går mere op i, at vi har et samarbejde hvor det er sjovt for os begge.
Betaler jeg annoncebudgettet til dig?
Nej. Dit budget går direkte til Google fra dit eget kort. Jeg tager mig kun betalt for opsætning og drift, så du altid kan se hvad der går til hvad.
Tid og resultater
Hvor lang tid går der, før jeg kan mærke noget?
Annoncer kan give henvendelser inden for den første uge. SEO tager længere. Regn med to til seks måneder, før det for alvor kan ses. En hjemmeside er typisk klar på to til fire uger, alt efter hvor stor siden er, og hvor hurtigt jeg får tekst og billeder.
Hvornår kan du gå i gang?
Du får en dato, og den holder. Jeg tager kun det ind jeg kan nå, så din opgave ikke ligger og venter bag fem andre. Er der ventetid, får du det at vide fra start, så du kan planlægge efter det. Og bliver noget alligevel skubbet undervejs, hører du det fra mig med det samme. Du skal ikke bruge tid på at rykke mig.
Skal jeg vælge SEO eller Google Ads?
Har du brug for kunder nu, så annoncer. Vil du bygge noget der holder, så SEO. Kan du strække budgettet til begge dele, er det som regel den bedste løsning: annoncerne skaffer kunder, imens SEO’en arbejder sig op.
Hvad hvis jeg ikke er tilfreds?
Så siger du det, og så retter jeg det. Der er to rettelsesrunder med i enhver opgave, og er der en decideret fejl, retter jeg den naturligvis uanset hvad. Der er ingen binding, så du sidder aldrig fast i noget du ikke er glad for.
Sådan foregår det
Hvem laver arbejdet?
Det gør jeg. Der er ikke andre i firmaet, og jeg sender ikke din opgave videre til nogen du ikke har mødt.
Hvad skal jeg selv stå for?
Ikke ret meget. Har du tekst og billeder, bruger jeg dem. Har du ikke, skriver jeg teksten og siger til, hvad jeg mangler. Undervejs skal jeg bruge adgang til dit domæne og de konti der hører til, og det er tit dér folk går i stå. Det guider jeg dig igennem, så det bliver så nemt som muligt for os begge to.
Skal jeg selv holde hjemmesiden opdateret bagefter?
Det behøver du ikke. Vælger du at have hjemmesiden hos mig for 200 kr. om måneden, er der en halv times rettelser med hver måned. Du logger ind, trykker "opret rettelse" og skriver med dine egne ord, hvad der skal laves om. Nye billeder, ny tekst, andre åbningstider. Så retter jeg det hurtigst muligt, og der kommer ingen skjulte regninger oveni.
Hvem ejer hjemmesiden og domænet bagefter?
Det gør du. Siden er din, og domænet står i dit navn. Vil du videre til en anden, tager du det hele med dig, og du skal ikke spørge mig om lov. Vil du hellere slippe for at tænke på det, kan du lade den blive hos mig for 200 kr. om måneden. Så holder jeg styr på det hele, og potentielle fremtidige rettelser på din side er med i prisen.
Laver du arbejde for store og små kunder?
Ja. Jeg laver sider for enmandsfirmaer og for virksomheder med tredive ansatte, og prisen følger opgaven, ikke hvor stor du er. Er du lige startet, er du lige så velkommen som en, der har været i gang i tyve år.
Har du ikke fået svar på dit spørgsmål?
Så ring, så skal jeg gøre mit bedste for at hjælpe dig.