Guide

Hvor lang tid tager SEO?

Det ærlige svar, og hvad der sker undervejs mens der tilsyneladende ikke sker noget.

Skrevet af Alexander Lindhardt Opdateret 16. september 2026 2 min. at læse

Det korte svar

Regn med 3 til 6 måneder, før der sker noget der kan måles, og omkring 12 måneder, før det kan ses på antallet af henvendelser. På et helt nyt domæne tager det længere, fordi Google ikke kender siden endnu. Bliver du lovet forsiden på tre uger, er det enten et ord ingen søger på, eller også passer det ikke.

Hvad der sker undervejs

HvornårHvad der sker
Uge 1 til 2Rettelser på siden. Titler, overskrifter, hastighed. Intet at se udefra
Uge 2 til 6Google henter siderne igen. Første bevægelse på de nemme ord
Måned 2 til 4Visninger begynder at stige. Stadig få klik
Måned 4 til 6Placeringer på side to og tre begynder at flytte mod side ét
Måned 6 til 12Klikkene kommer. Det er her det bliver til henvendelser

Den vigtigste linje er den anden. Visninger stiger før klik. Ligger du på plads 15, bliver du vist, men næsten ingen klikker. Går du fra 15 til 7, ændrer visningerne sig lidt og klikkene meget. Det er derfor det ser ud som om der ikke sker noget, lige indtil der pludselig gør.

Hvorfor det tager så lang tid

  • Google skal hente siderne igen. På et lille domæne kommer den forbi sjældnere end på et stort. En rettelse i dag kan være uge om at blive set.
  • Google skal se om folk bliver. En ny side får en prøvetur, og hvis de der klikker går igen med det samme, ryger den ned igen.
  • Konkurrenterne står ikke stille. De sider der ligger over dig, er der ikke ved et tilfælde. At overhale dem tager mere end at rette en title.
  • Et nyt domæne har ingen historik. Det er ikke en straf, men Google har ingen grund til at tro på siden endnu.

Det der går hurtigere end SEO

  • Google Virksomhedsprofil: dage. Kortkassen spiller efter andre regler, og en ny virksomhed kan komme med i den med det samme. Sådan sætter du den op.
  • Google Ads: samme dag. Skal der komme kunder i denne måned, er det dét der virker. Sådan virker de.

Sådan ser du om det virker, længe før klikkene kommer

Kig på visninger og gennemsnitlig placering i Search Console, ikke på antallet af besøgende. De to første flytter sig måneder før den sidste gør, og de er gratis at se.

Går din gennemsnitlige placering på et ord fra 24 til 14 på to måneder, virker det. Der er bare ingen der klikker på plads 14 endnu.

Hvad SEO koster · Hvad SEO er

Alexander Lindhardt

Alexander Lindhardt

Jeg bygger hjemmesider og laver Google-arbejde for mindre danske virksomheder fra Græsted i Nordsjælland. Du taler med mig, og det er også mig, der laver arbejdet. Mere om mig.

Priserne på mine egne ydelser står altid opdateret på webdesign, SEO og Google Ads.

Skal jeg kigge på din?

Ring, eller skriv to linjer om hvad du har brug for. Så vender jeg tilbage.

+45 42 31 95 71